20 elever fra august 2024-holdet kan nu kalde sig faglærte SOSU-hjælpere, når de kommer tilbage ud på arbejdsmarkedet

De nyklæggede SOSU-hjælpere blev i fredags hjulpet godt på vej med bobler, kransekage og flotte huer på hovedet, da de i dag blev fejret til dimission på ZBC i Køge.

De 20 elever på august 2024-holdet har netop gennemført et 27-uger langt SOSU-forløb, at kan derfor kalde sig faglærte.

Social- og sundhedshjælperuddannelsen tager normalt 15 måneder, men for dagens hold tog det kun 20 uger, fordi de i forvejen har nok relevant erhvervserfaring til at springe den praktikperiode over, som normalt hører til den praksisnære undervisning.

Fleksibel uddannelse

Humøret var højt, og der var mødt talstærkt op af stolte venner og familier til eleverne. Men størst var nok glæden hos eleverne selv.

– Det er rart at få en uddannelse, hvor man kan få noget kvalitet og sætte ord på de ting man laver, siger Anette Højengaard.

Nikolaj Petersen stemmer i. Han synes, at uddannelsen har passet godt til hendes behov.

– Titlen er supervigtig, og det er rart at kunne gå fra at være ufaglært til faglært. Nu har man noget at skulle have sagt, og man kan være stolt af sit fag. Det føles i hvert fald anderledes at have den titel, når man gerne vil ud og gøre en forskel.

Der er ikke lang vej til arbejdsmarkedet for hverken Anette eller Nikolaj, men først skal dagen i dag lige fejres færdig.

-Jeg skal bare slappe af og hygge med familien. Jeg skal bare lige have tømt hovedet lid, for det har været helt fyldt op, griner Anette Højengaard.

Næsten modsat svarer Nikolaj Petersen.

–  Nu er det jo fredag, så jeg skal ud at fejre det med en masse gode venner, siger han.

Faglig stolthed

Selvom dagen i sig selv var en fest, er der alligevel nogle vigtige pointer, for det giver en vis stolthed, når man kan få papir på det, man kan.

– Mange af eleverne har fortalt, at de har følt sig utilstrækkelige, når de har gået som ufaglærte, og de har måske heller ikke følt sig hørt eller set. De har virkelig haft lyst og motivation til at tage den her uddannelse for at komme tilbage på arbejdspladsen og kunne være på lige fod og føle sig mere værd, siger underviser Birgitte Høj. 

Forløbet har været intensivt, men alligevel har alle elever klaret det flot, og de er kommet igennem med mod på mere.

– Det har været en meget stejl læringskurve for mange af dem, og for nogle har det også været smadderhårdt, for faget er hverken simpelt eller nemt, og det stiller krav til dem. Jeg synes de har gjort det usandsynlig godt, siger hun.

Og det er svært ikke at lade glæden smitte en smule af, lyder det fra læreren.

– Når man er så intenst sammen med en flok elever, som jeg har fået lov til at være, så får man nogle tætte relationer til dem. Det gør, at jeg helt naturligt er smadderglad på deres vegne og stolt over alt det, de har præsteret. Det kommer nok til at efterlade et tomrum, når de ikke er her mere på skolen, fortæller Birgitte Høj.

Pressefoto