Det summer af liv på EUC Sjælland i den gamle Håndværkerskole i Haslev i Skolegade, hvor godt 39 tømrere har arbejdet hårdt for at kunne modtage deres svendebrev i slutningen af denne uge.
Tømrerelev Victor Dabelsteen, 23 år afventer med spænding på skuemestrenes bedømmelse.
Det dufter af træ og summer af liv på EUC Sjælland i Skolegade (den gamle håndværkerskole), hvor godt 39 tømrere har arbejdet intenst med deres svendeprøve. De er netop nu ved få bedømt deres opgaver af skuemestrene.
En af de mange unge tømrere er Victor Dabelsteen, 23 år. Han venter spændt på at få den endelige bedømmelse af opgaven.
” Jeg er meget spændt lige nu. Jeg synes heldigvis at opgaven var nemmere, end jeg forventede. Det er en dejlig skole her i Haslev, og lærerne er flinke. Det allerbedste ved at være tømrer er at være kreativ. Det er meget vigtigt at have den evne som håndværker. At vide hvordan man sætter ting sammen, både så byggeriet overholder lovkrav og ser pænt ud, så kunden bliver glad for arbejdet,” fortæller Victor, der får ros af skuemestrene og kan ånde lettet op.
Fokus på bæredygtigt byggeri
Bæredygtighed er på skoleskemaet for mange elever i hele landet for at øge forståelse for klimaforandringer og biodiversitet. Også på EUC Sjælland har man fokus på, hvordan bæredygtighed og håndværk kan gå hånd i hånd.
“Vi går op bæredygtighed i byggeriet i dag. Det har faktisk været et krav, at vi til denne svendeprøve bruger mindst et stykke genbrugstræ. Man gør byggeri bæredygtigt ved at
tage materialer fra et andet byggeri eller nedrivning, så de kan bruges igen. Man genbruger materialer for at få mindre spild. Jeg synes, det er rigtigt fornuftigt, og materialerne er slet ikke anderledes at arbejde med,” fortæller Victor.
Magnus Krogh, 21 år, har lige været oppe til sin prøve. Han har også gjort sig tanker om bæredygtighed i opgaveløsningen.
“Jeg har tænkt meget over min materialeliste. For det gælder om at tænke på de længder af træ, man får, så det passer til det, man skal bruge, så man ikke får for meget spild og ikke skærer for meget fra,” fortæller Magnus, der også kunne afslutte sin opgave med ros fra skuemestrene. Magnus begynder efter svendeprøven arbejde ved Store-Hedebyg Entreprise A/S.
Nyt liv i på EUC Sjælland i Haslev
Efter de 39 svende afslutter deres forløb fredag og demonterer deres opgaver. afløses deres aktivitet af to hovedforløb på tømreruddannelsen. De starter på mandag og skal lave kviste og tagværk.
” Det er helt perfekte lokaler til vores arbejde på de næste forløb. Langs vægge er stikkontakter til computere, så der er opladningsmuligheder for eleverne. Der er to gode haller, hvor vi kan få vores materialer ind og ud, og det fungerer som vores praktiske værksted. Så vi er vildt glad for at være her,” siger faglærer på hovedforløbet hos tømrerne Bjørn Holbæk.
Det dufter af træ på EUC Sjælland i Skolegade (den gamle håndværkerskole), hvor godt 39 tømrere har arbejdet intenst med at færdiggøre deres svendeprøve den seneste tid.
Victor Dabelsteen fortæller om vigtigheden af at genanvende materialer i byggeriet, så det bliver bæredygtigt.
Magnus Krogh, 21 år er ansat ved Store-Hedebyg Entreprise A/S. og er netop ved at afslutte sin uddannelse på EUC Sjælland