Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner vil have stoppet planerne om etableringen af ni kunstige øer i Køge Bugt.
Øerne vil få alvorlige konsekvenser for havmiljøet i Køge Bugt, der i forvejen er under pres, ligesom de planlagte 12.000 nye arbejdspladser vil lægge yderligere pres på trafikken. Kommunalbestyrelserne i de syv kommuner har alle i løbet af december måned afholdt møder om sagen og på tværs af hele det politiske spektrum vedtaget kritik af projektet. Kritikken bakkes op af Kommunekontaktrådet for Sjælland, der repræsenterer alle kommuner på Sjælland.
Hvis planerne om at etablere ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt ud for Hvidovre bliver en realitet, vil det få omfattende konsekvenser for havmiljøet og badevandskvaliteten, samt give massive støj- og trafikgener på Køge Bugt Motorvejen, der er Danmarks mest trafikerede. Det er dybt bekymrende, er der enighed om på tværs af syv kommunalbestyrelser i kommunerne Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby. Bekymringen bakkes op af samtlige 17 kommuner i KKR Sjælland.
Etableringen af erhvervsøerne vil i korte træk betyde, at der dumpes 47 millioner tons jord i Køge Bugt, hvilket skal udgøre fundamentet for et nyt erhvervsområde, bestående af op mod 380 nye virksomheder. En af øerne skal muligvis huse et rensningsanlæg, hvilket betyder yderligere udledning af spildevand i et i forvejen udfordret havmiljø. Endelig kommer, at de bilister, der i dag sidder i kø morgen og eftermiddag på Køge Bugt Motorvejen, kan se frem til et yderligere pres fra godt 36.000 flere daglige ture på samme strækning, blandt andet på grund af de mange nye virksomheder, der planlægges med.
Borgmestrene i de syv kommuner er enige om, at der bør sættes en stopper for erhvervsøerne én gang for alle.
– Vi ser absolut ingen fordele i de 9 kunstige erhvervsøer, men er tværtimod dybt bekymrede for konsekvenserne. Erhvervsøerne er lig med et 20 år langt byggeprojekt med støj, larm og lastbiler til følge. De er lig med yderligere forurening af Køge Bugt, og vil have omfattende konsekvenser for havmiljøet og badevandet. Hvis Staten mener, at der mangler erhvervsarealer, kan man med fordel kigge rundt omkring i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor der er rigeligt med ledige byggegrunde, siger de syv borgmestre i Kommunealliancen.
De syv borgmestre arbejder sammen i et fællesskab, der har for øje at passe på Køge Bugt, og med tiden få omdannet strand og havmiljø til en marin naturnationalpark. Badevandet og havmiljøet er udfordret af flere projekter. I juni måned lykkedes det gennem et massivt pres fra befolkningen og diverse interessenter at få stoppet dumpning af slam i forbindelse med etablering af Lynetteholmen. Næste fokus for Kommunealliancen er de ni kunstige erhvervsøer i Køge Bugt.
Kritikken af erhvervsøerne bygger på følgende temaer:
Trafik. Erhvervsøerne vil øge trafikken på Danmarks mest trafikerede veje. Flere end 200.000 biler kører dagligt på vejene omkring Køge Bugt. Opførelsen af Erhvervsøerne vil betyde mere end 36.000 flere biler dagligt, når projektet er færdigt.
Støj. Tusindvis af husstande langt Køge Bugt Motorvejen er i dag plaget af støj. Allerede i dag lider mere end 22.000 borgere langs Køge Bugt Motorvejen af støjgener, der ligger langt over grænseværdierne. Opførelsen af Holmene vil betyde mere end 20 år med øget bygge- og trafikstøj, ligesom den ekstra mængde trafik når Holmene står færdig, vil betyde yderligere støjgener.
Forurening. Holmene vil betyde dumpning af 47 millioner tons jord, hvilket svarer til, at 1,5 millioner lastbiler skal transportere jord til projektet i anlægsfasen. Øget virksomhedsaktivitet og dumpning af store mængder jord forventes at udfordre havmiljøet i Køge Bugt, der i forvejen er under pres. Et af bugtens største ålegræsområder, som er opvækstområde for både fisk og smådyr ligger netop her.
Manglende behov. Hvidovre Kommune vil bygge Erhvervsøerne for at skabe 320 hektar nye erhvervsarealer. I kommunerne langs Køge Bugt findes allerede 350 hektar ubebyggede erhvervsjord, ligesom der i Region Hovedstaden er 1.100 hektar ledig erhvervsjord. De syv kommuner er enige om, at det på alle måder giver bedre mening at udnytte eksisterende ledig jord, som alternativ til det massive byggeprojekt, de ni erhvervsøer består i.
