Borgring og de øvrige ringborge rundt om i landet opfattes ofte som knyttet til militæret; som kaserne for vikingernes mandskaber. Og der er da heller ingen tvivl om, at borgene har kunnet fungere som forsvarsbastioner. Men hvad hvis der lå en anden forklaring bag deres tilblivelse?
Med udgravningerne af Borgring mellem 2016 og 2018 åbnede der sig nemlig en række nye perspektiver på anvendelsen af vikingetidens ringborge. Perspektiver der, ifølge Ulriksen, peger på, at Borgring og de øvrige ringborge og monumenter fra Harald Blåtands regeringstid i højere grad bør anskues som symbolpolitiske handlinger for at understrege kongens magt og den nylige overgang til kristendommen – som ét stort PR-stunt, strategisk placeret hvor mange mennesker færdedes, og som således kunne minde dem om, hvem der var konge.
Efter oplægget åbnes der op for spørgsmål, debat og dialog til Jens og blandt publikum. Her må alle blande sig, og ingen spørgsmål eller betragtninger er dumme. Det er nemlig forskningen at få et skud “Hvad nu hvis…?” eller “Hvorfor nu det…”.
Så mød op, lyt, lær, deltag, tal og lad os sammen blive klogere.
