Jonas Herby: Jeg vil faktisk mene, at alt omkring coronanedlukningerne var at gå for langt
Coronaepidemien og nedlukningerne er for længst overståede kapitler, men for økonom og forfatter Jonas Herby er emnet stadig aktuelt. Han gæstede for nylig podcasten Kapitlet for at forklare, hvorfor han mener, nedlukningerne var en fejltagelse.
Vi husker alle coronatiden med nedlukninger, restriktioner og ikke mindst sygdomsforløb. Epidemien var en landeplage i ordets egentlige betydning og har sat sine spor – også efterfølgende.
Ifølge økonom og forfatter Jonas Herby var nedlukningerne dog en overreaktion på den situation, Danmark og danskerne stod i. Han mener, at effekterne langt fra stod mål med de samfundsmæssige omkostninger. Det uddyber han i bogen Prisen Værd – nedlukningerne ingen taler om.
“Jeg vil faktisk sige, at man gik for vidt på alle områder. Jeg har ikke set eksempler på restriktioner, hvor man tydeligt kan sige, at gevinsterne stod mål med omkostningerne. Effekten af den enkelte restriktion er typisk så lille, at omkostningen overstiger nytten,” siger han i podcasten Kapitlet.
Frivilligheden vandt
Kapitlet, der udgives af erhvervsmediet Marketconnect, tager afsæt i samfunds-, erhvervs- og ledelseslitteratur. I den forbindelse deltog Jonas Herby i en samtale med redaktør Klaus Thodsen.
I Prisen værd – nedlukningerne ingen taler om beskriver han de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af nedlukningerne og refererer især til et metastudie, han har lavet i samarbejde med forskere fra Johns Hopkins University og Lund Universitet.
En af hovedpointerne er, at de frivillige handlinger fra borgerne – som eksempelvis at aflyse fødselsdage, undgå gæster og arbejde hjemmefra – havde større effekt på at inddæmme smittespredningen end myndighedernes restriktioner og nedlukninger.
“Vores gennemgang af mange studier peger på, at det var de frivillige handlinger, der virkede – at vi aflyste fødselsdage, undlod at få gæster og arbejdede hjemme, selvom vi måtte møde ind. Det var ikke forbud, men samfundssind, der gjorde forskellen. Nedlukningerne ser derimod ud til at have haft begrænset effekt,” siger han.
Herby rejser også det principielle spørgsmål om, hvordan man bør vurdere, hvad det koster at redde liv – og hvad samfundet reelt er villigt til at betale.
“Man bruger faste standarder for, hvad et liv er værd – for eksempel i Transportministeriets enhedspriser for trafikulykker. Det samme gælder medicin, som kun godkendes, hvis det forbedrer livskvaliteten nok. Selv hvis noget kan redde liv, siger både du og jeg og staten ofte nej, fordi gevinsten ikke står mål med prisen. Så vi laver jo de her trade-offs hver eneste dag,” siger han.
Lyt til Kapitlet på Apple Podcast og Spotify
