Kids Tour, Danmarks sjoveste cykelløb for børn kommer forbi Køge lørdag den 6. maj. Selve løbet bliver kørt mellem kl. 12 og 14. Allerede fra kl. 10 er der åben for trafiklegeplads, cykelsjov og gratis aktiviteter ved Køge Nord Sportscenter.
Vis jeres tilbud til en masse børn
Brug dagen som den perfekte anledning til at vise alle børn og deres forældre, hvilke tilbud, I har. Køge Kommune forventer nemlig, at ca. 200-300 børn mellem 3 og 10 år deltager i Kids Tour. Og de har også deres familier med, så det betyder, at omkring 1.500 besøgende vil lægge vejen forbi pladsen i løbet af dagen.
Måske får I flere nye medlemmer med hjem!
Vær opmærksom på, at de yngste børn kører først og de ældste børn sidst i løbet. Derfor vil I møde børn fra 3 år om formiddagen og børn omkring 10 år om eftermiddagen.
Sådan tilmelder I jer
Har I lyst til at medvirke, så kontakt Janni Cederholt, Køge Nord Sportscenter senest fredag den 21. april med en kort beskrivelse af jeres ønske og tidspunkt (formiddag eller eftermiddag).