Køge Festuge er et attraktivt og meget vellidt arrangement som vi alle holder meget af. Det samler mennesker om noget af det bedste og fineste vi har nemlig musikken. De frivillige der knokler døgnet rundt for at skabe en fest for byen og alle gæsterne gør det imponerende flot. Jeg har den dybeste respekt for vores frivillige og alle fortjener stor anerkendelse for det arbejde. Køge Festuge er et aktiv for vores kommune.
Der er mange følelser i spil når en festuge bliver udfordret. Det er forståeligt. Det er der også for mig. Men vi skal lige huske hvad der også er på spil. Lige nu lyder humlen, at det er de borgere som har klaget over festugens skyld, at festugen i år står for skud. Det er faktuelt forkert. Planloven var klokkeklar og det samme var afslaget fra Planklagenævnet til Køge Kommune. Køge Kommune har overtrådt lovgivningen. Punktum. Vi har billedligt talt kørt over for rødt. Det betyder, at det ikke er borgernes skyld, det er faktisk Køge kommunes skyld, at vores elskede festival er i knibe i år.
Med planklagenævnets afgørelse om, at Lovparken ikke må anvendes til Køge Festuge var skuffelsen stor. Afgørelsen kan heller ikke påklages videre.
Vi lever i et retssamfund. Man skal som borger og kommune spille efter og kunne regne med de fælles spilleregler vi som samfund har vedtaget. Uanset om det er straffeloven, færdselsloven eller i dette tilfælde planloven.
Det bliver vi som myndighed nødt til at tage til efterretning.
Hvis vi som myndighed forventer borgerne overholder den samfundskontrakt vi lever under – så skal man som borger selvfølgelig også kunne forvente det samme af en kommune. Ellers mister borgerne tilliden til vores retssamfund og vores samfundskontrakt.
Det er dilemmaet i forhold til Køge Festuge.
Det er den ordentlighed og respekt for vores fælles regler, som jeg ofte har haft afsavn til her i vores skønne kommune og det er også tilfældet i denne sag.
Jeg håber vi finder en løsning som både Køge Festuge, de frivillige, gæsterne, politiet og vi som kommune kan forenes om.
Naturligvis skal vi have Køge festuge tilbage på sporet. Hvor det kan lade sig gøre og hvordan det kan lade sig gøre kigger vi intenst på – men det skal altså være i overensstemmelse med reglerne.
