De blev skilt ad og spredt for alle vinde efter den russiske revolution. Men nu har Jim Lyngvild genskabt zarens overdådige pragtjuveler til den nye udstilling ‘Blod og diamanter’ på Danmarks Borgcenter i Vordingborg. Sammen med replikaer af de franske kronjuveler og andre royale smykkesamlinger fortæller de historien om magt, ufattelig rigdom og blodige massakrer.
Diamanthalskæden med safirer fra Sri Lanka og diamanter fra Brasilien tilhørte zarina Maria Feodorovna.
Den russiske Zar Nikolaj 2., hans hustru Alexandra Feodorovna og parrets fem børn blev henrettet i kølvandet på den russiske revolution, 17. juli 1918. I følge historien blev Zar Nikolaj dræbt øjeblikkeligt, men soldaterne, der skulle henrette familien forstod ikke, hvorfor døtrene ikke faldt døde om, når de skød på dem. Det viste sig, at de unge kvinder havde diamanter og andre kostbarheder syet ind i tøjet, som beskyttede dem mod kugleregnen.
De kostbare diamanter, hvoraf nogle havde en størrelse som dueæg, var en del af zarfamiliens overdådige smykkesamling. Men kort efter den russiske revolution forsvandt hele samlingen – kommunisterne pillede simpelthen stenene ud af fatningerne, hvorefter de blev solgt og spredt over hele verden. Nu har designer Jim Lyngvild genskabt en lang række af de storslåede smykker, og resultatet kan opleves på den nye udstilling ‘Blod og diamanter’, der åbner 15. juni på Danmarks Borgcenter i Vordingborg.
10.000 sten i ét smykke
Gennem flere år har Jim Lyngvild arbejdet med at genskabe de russiske smykker, foruden de franske kronjuveler og andre royale smykker. Sammen med en række dygtige guldsmede er han gået i fodsporene på de største franske og russiske smykkekunstnere som Chaumet, Cartier og Bolin. Resultatet er blevet en funklende rejse tilbage til en verden af i går.
“Når jeg skal genskabe smykkerne, tegner jeg dem op ud fra gamle malerier og fra fotografier, som mange af guldsmedene har i deres arkiver. Tegningerne sender jeg til nogle indiske guldsmede, som har lavet smykker i mange generationer. Jeg bruger tre forskellige guldsmede-firmaer. Nogle er dygtige til diademer, andre til det fine filigranarbejde. Så jeg har brugt lang tid på at afsøge de bedste håndværkere. Alle sten er slebet og indfattet i hånden. Det kan tage uendeligt lang tid, hvis der fx er 10.000 håndindfattede sten i et smykke,” siger Jim Lyngvild.
I ‘Blod og diamanter’ tager Jim Lyngvild os med til en fascinerende verden, hvor smykker var magt, og magt var smykker. Og hvor diamanter var en velsignelse såvel som en forbandelse. Ingen af de smykker, der er forlæg for udstillingen, findes mere. For da magten stod for fald, led smykkerne samme skæbne.
Dronningerne erobrer Vordingborg ‘Blod og diamanter’ er del af en dobbeltudstilling, der åbner samtidig på Danmarks Borgcenter. Den anden del handler om ‘Magtens dronninger’, og her trækker Danmarks Borgcenter syv stærke dronninger frem i lyset og viser, hvorfor de bør indskrives med versaler i danmarkshistorien. Fælles for dem er, at de regerede i middelalderen i en tid, hvor magtens centrum var i Vordingborg.
Til at levendegøre de stærke dronninger har museet bedt kunstner Jim Lyngvild fortolke dem i fotografier og genskabe dem, som de fortjener at blive fremstillet: som kvinder, der både havde evnerne og viljen til at gribe magten.
‘Blod og diamanter’ og ‘Magtens dronninger’ på Danmarks Borgcenter 15. juni – 23. oktober 2022.
