I uge 9 slår erhvervsakademiet Zealand dørene op til en inspirerende åbent-hus-karavane, der gør det nemt for besøgende at udforske deres fremtidige muligheder for videregående uddannelser.
Fra mandag den 24. februar til torsdag den 26. februar i tidsrummet 16-18 kan du besøge vores afdelinger og lære mere om vores mange videregående uddannelser. Vi har gjort Åbent Hus så tilgængeligt som muligt – uanset hvornår du har tid i uge 9, får du mulighed for at møde både studerende, undervisere og vejledere, der kan fortælle om vores uddannelser og studieliv.
Vi skal nok guide dig!
Karrieredrømme kan have mange veje, og på Zealand tilbyder vi korte, praksisnære videregående uddannelser, der kombinerer teori og praksis, så du bliver klar til arbejdsmarkedet. Vi tilbyder videregående uddannelser inden for IT, digital design, økonomi, handel og finans, markedsføring og kommunikation, oplevelsesdesign, byg, teknik og natur. Bæredygtighed, ny teknologi og globalt udsyn er en selvfølge på alle vores uddannelser. Til vores Åbent Hus giver vi dig en unik mulighed for at udforske dine uddannelsesmuligheder ud fra dine interesser eller dykke ned i den specifikke uddannelse, du overvejer at søge ind på. Du kan komme på en guidet tur rundt i huset sammen med vores studerende, hvor du får en god fornemmelse af vores faciliteter – herunder kreative værksteder og labs. Derudover står vores optagsvejledere klar til at svare på praktiske spørgsmål om f.eks. optagelse eller særlige behov.
Vil du med til Åbent Hus?
Tilmelding til begivenheden er ikke et krav, men hvis du tilmelder dig, får du en gratis goodiebag (så længe lager haves).
Læs mere på https://www.zealand.dk/aabent-hus/
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Åbent Hus og hjælpe dig med at tage det første skridt mod din fremtid!
Sæt kryds i kalenderen
Mandag den 24. februar kl. 16-18 Maglegårdsvej 2, 4000 Roskilde
Tirsdag den 25. februar kl. 16-18 Femøvej 3, 4700 Næstved
Tirsdag den 25. februar kl. 16-18 Bispegade 5, 4800 Nykøbing Falster
Onsdag den 26. februar kl. 16-18 Anders Larsensvej 7-9 4300 Holbæk
Onsdag den 26. februar kl. 16-18 Lyngvej 21, 4600 Køge
Torsdag den 27. februar kl. 16-18 Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse
