Dialog om Køge Bugt
Hvidovre Kommunes planer om at landindvinde et...
Hvidovre Kommunes planer om at landindvinde et...
Programmet Spørg Kristian har på rekordtid opnået...
Her kan du se uddrag af den seneste politirapport,...
H.J. Murerentreprise, etableret i 2006 af John...
Køge Kommune har fokus på at gøre det let at være forening og havde lørdag den 11. januar 2025 inviteret til konference i foreningernes tegn. Dagsordenen bestod af inspirationsoplæg og drøftelser af, hvordan det folkeoplysende område skal se ud i fremtiden i Køge Kommune. Formålet med konferencen er at sætte gang i arbejdet med formuleringen af nye retningslinjer for det folkeoplysende område.
Køge Bugt Alliancens borgmestre er bekymrede over Hvidovre Kommunes planer om at landindvinde et meget stort område af Køge Bugt. De inviterer derfor deres kollega i Hvidovre Kommune, Anders Wolf Andresen, på kaffe og dialog om bugten.
Køge Bugt Alliancens består af alle kommuner langs bugten bortset fra Hvidovre Kommune. Køge Bugt Alliancens mål er, at Køge Bugt bliver udnævnt til marin naturnationalpark.
Programmet Spørg Kristian har på rekordtid opnået stjernestatus på DR Ramasjang.
I programmet svarer Kristian Gintberg (kendt fra Lille Nørd og Ramasjang Mysteriet) på spørgsmål fra alle Danmarks børn. Og intet spørgsmål er for småt!
Når medarbejderne på Pedersvænge i fremtiden trykker på deres alarmknap, vil den vise præcis, hvor i huset de befinder sig, så kollegaer hurtigt kan træde til og hjælpe. Samtidig kan alarmen udsende forskellige lyde, alt efter, hvilken nødsituation, der er tale om. For eksempel vil lyden være mindre voldsom, hvis der er tale om, at en beboer er faldet, end når der er tale om et overfald på en medarbejder.
H.J. Murerentreprise, etableret i 2006 af John Henrik Becker Jensen, er en erfaren murervirksomhed i Køge. Virksomheden tilbyder en bred vifte af murerarbejde, herunder nybyggeri, tilbygninger, facaderenoveringer, flisearbejde og støbning af gulve. De varetager både små reparationer og større byggeprojekter og kan gennem gode lokale samarbejdspartnere løse alle former for byggeopgaver fra fundament til tag.
Fire ældre blev snydt i Osted og Borup, da falske bankmænd først ringede dem op og senere mødte op i deres hjem, hvor de fik franarret dem betalingskort og smykker for mange tusind kroner.
Efterforskningen gik straks i gang for at forsøge at finde frem til mulige mistænkte, og allerede tirsdag aften var der bid. En 28-årig mand blev anholdt i sit hjem i Købehavn og sigtet for at stå bag de fire bedragerier, men nægtede at stå bag. Politiet ransagede hans hjem, og fortsætter nu efterforskningen i sagerne for at afklare, om der var flere med til at begå bedragerierne.
Køge Kommune skal opføre et nyt botilbud med 40 boliger til borgere med handicap på Mellemmarksvej i Herfølge. De vil gerne høre din mening og besvare dine spørgsmål til det nye Agerbækhuse. Borgermødet finder sted tirsdag den 21. januar kl. 19.00-21.00, i kantinen på Holmebækskolen.
TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 5.664.188 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.
Bl.a. har Køge Havkajak fået 17.460 kr. til sikkerhedsudstyr.
Friluftsrådet står over for en stor opgave med at sikre, at vi får god adgang til de mange nye naturområder som de lokale treparter skal levere, og her kan du være med til at gøre en forskel. Har du en ide til placering af vådområder, bålpladser eller nye stier? Så kom med til årsmøde i dit lokale friluftsråd.
Hvem var kvinderne i Mozarts liv? Få svaret til operaeftermiddagen i Teaterbygningen!
Køge Klassisk inviterer til en følelsesmættet tour-de-force gennem kvindeliv i 1700-tallet og i dag. En aften fuld af Mozart’sk vellyd.