Onsdag den 11. marts 2026 kan du tage med på et muntert nostalgitrip, når Køge Bibliotek inviterer til “Spice Up Your Life!” – en aften i selskab med Spice Girls-ekspert Elise Ligaard.
Fra kl. 19.00–21.00 sættes der fokus på verdens mest succesfulde pigegruppe og deres ikoniske budskab om Girl Power.
Here’s the story from A to Z
Med høje plateausko, navlepiercinger og solide pophits blev Spice Girls selve symbolet på 1990’erne. Gruppen var på én gang et dybt kommercielt popfænomen – og samtidig fortalere for Girl Power i en tid, hvor det bestemt ikke var hot at kalde sig feminist.
De tog kampen op mod en sexistisk presse og inspirerede en hel generation af unge fans, som i dag er blevet voksne.
Men hvad skete der egentlig med Girl Power?
Girl Power i en ny tid
Selvom 90’erne er langt væk, er budskaberne stadig aktuelle. I en tid præget af #MeToo, debatter om sexisme og feminisme, er det relevant at se tilbage på popkulturens rolle i ligestillingskampen.
Elise Ligaard kaster et kærlig-kritisk blik på den britiske popsucces og lægger op til diskussioner om popfeminisme, fankultur og en sexistisk musikbranche.
Om Elise Ligaard
Elise Ligaard er medforfatter til bogen Generation Spice Girls, skrevet sammen med Nynne Hein Møller. Som barn var hun selv Sporty Spice – i dag er hun ph.d.-studerende på Københavns Universitet, hvor hun forsker i musik, køn og aktivisme.
Praktisk information
📅 11. marts 2026
⏰ Kl. 19.00–21.00
📍 Køge Bibliotek, Kirkestræde 18, 4600 Køge
🎟 Billet: 50 kr.
🎟 Ungdomsbillet (under 25 år): 25 kr.
Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside:
Spice Up Your Life! | KøgeBibliotekerne






