Køge Kommune fastholder sin position som den mest jobskabende kommune på Sjælland. Nye tal fra Erhvervshus Sjælland viser, at den private beskæftigelse i Køge er steget med 923 arbejdspladser det seneste år, svarende til en vækst på 3,9 procent.

Til sammenligning er den samlede private beskæftigelse i Region Sjælland vokset 0,9 procent. Dermed står Køge Kommune alene for en markant del af den samlede jobvækst i regionen og indtager førstepladsen blandt de sjællandske kommuner.

– Det er meget stærke tal, og de viser, at Køge fortsat fører an, når det gælder jobskabelse på Sjælland. Vores virksomheder skaber arbejdspladser og vækst i et tempo, som ligger langt over regionsgennemsnittet, siger borgmester Ken Kristensen.

Den samlede private beskæftigelse i Køge Kommune er nu oppe på 24.545 arbejdspladser, hvilket er et historisk højt niveau. Jobvæksten er bredt funderet og bæres især af bygge og anlæg, industrien og handlen, men også service- og videnerhverv bidrager positivt.
Særligt bygge og anlæg har haft en markant fremgang med 324 flere arbejdspladser end samme kvartal året før. Også industrien (+107 jobs), handlen (+99 jobs) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (+115 jobs) har haft solid vækst.

Se mere her: 

Køge fortsætter jobfesten

Foto: ABW