DANMARKS BORGCENTER ÅBNER MED GRATIS ØL OG SÆSONKORT TIL DE FØRSTE 100 BESØGENDE

Fredag 01. april åbner Danmarks Borgcenter for endnu en sæson med historiske oplevelser. Og allerede dagen efter, lørdag 02. april, fejrer museet åbningen med bravour med gratis øl og sæsonkort til de første 100 besøgende.

Restaurant Borgens smukke udeareal, der også denne dag slår dørene op, er der levende jazzmusik. Så skulle man ikke være blandt de første 100, er der stadigvæk god grund til at dukke op og nyde lidt god musik og måske et stykke hjemmelavet smørrebrød i det – forhåbentligt – dejlige vejr.

KØB ENTRÉBILLET

MASSER AF HISTORISK VALUTA FOR SÆSONKORTET

Og faktisk er der ekstra god grund til at blive en af de første 100 besøgende. På Danmarks Borgcenter byder sæsonen fra 15. juni nemlig på hele to nye udstillinger i samarbejde med Jim Lyngvild – her er det dronningernes tur til at få deres historie fortalt. De fortæller begge voldsomme historier om magt, mord, intriger og strategiske alliancer – men i to forskellige tidsperioder.

Fra 01. april – 03. juni kan publikum stadig nå at opleve udstillingen Skeletterne på borgen. I otte kister ligger en række skeletter, som de blev fundet i deres grave. Nogle mangler knogler og kranier. Andre er komplette. Fælles for dem er, at de ligger uden glas.

Foråret og sommeren på Danmarks Borgcenter byder foruden de nye udstillinger også på foredrag om alt fra de nye udgravninger på Borgterrænet til historien om Peters Værft og en tur til Masnedø Fort – og meget mere.

SE HELE PROGRAMMET

MASSER AF AKTIVITETER PÅ MUSEET

Udgravninger i Vordingborg Ons. d. 20. april kl. 15.30

Kom til arkæologisk foredrag på Kornerups Rådhus, når vi sammen med faglig leder, Nanna Holm, sætter spot på udgravningerne i Vordingborg.

Køb billet

Historien om Peters Værft Lør. d. 30. april kl. 14.00

Kom på eksklusiv omvisning på Peters Værft sammen med den lokalkendte guide, Michael Wiberg, og få hele historien om Peters Værft og Petersgaard. Tilmeld dig

Den største borg fra Vikingetiden Ons. d. 11. maj kl. 15.30

Tag med en på rejse tilbage til fortiden, når vi fortæller om jagten på borgen og dens historie sammen med museumsinspektør og arkæolog på Museum Lolland-Falster, Leif Plith Lauritsen. Læs mere

På tur til Masnedø Fort Søn. d. 22. maj kl. 14.00

Tag med museet på en særlig guidet rundtur i Masnedø Fort og få historien om soldaternes hverdag i krig og fred gennem mere end 75 år, fortalt af den lokalkendte guide, Michael Wiberg. Køb billet

Grundlovsvandring Søn. d. 5. juni kl. 11.00

Tag med på tur i Grundloven og hør bl.a. om tilblivelsen af demokratiet og Vordingborgs indflydelse på de rettigheder, vi har i dag. Læs mere

Havevandring Søn. d. 26. juni kl. 11.00

Find solhat og sommerhumør frem og få en spændende rundtur i Historisk Botanisk Haves smukke blomster og planter. Tilmeld dig