Oplev Holmegaard Værks nye særudstilling ‘Tactile Metamorphosis’.

ÅBNER 01. FEBRUAR 2022

Tag med på en tekstil-historisk forvandlingsrejse, når Holmegaard Værk åbner særudstillingen ‘Tactile Metamorphosis’ af Maria Dubin.

Her vil du som gæst kunne opleve, hvordan det ser ud, når alt fra dynebetræk til brudekjoler, blonder, kniplinger, velourduge, skjorter og meget mere formes og forvandles til spektakulære og kunstneriske tekstilmalerier.

“Tekstilmalerierne er lavet ud af tekstiler fra fire generationer i min familie; min oldemors broderier, min mors applikationer, en 70’er skjorte, blonder, kniplinger, en velourdug fra 20’erne, dynebetræk fra 80’erne og et tæppe købt i Mexico i 60’erne”, fortæller Maria Dubin.

LÆS MERE OM UDSTILLINGEN

ÅRSKORT FORLÆNGES MED TRE UGER

På Museum Sydøstdanmark holder vi meget af vores årskortholdere. Derfor har vi besluttet at forlænge alle eksisterende årskortholderes medlemsskaber med tre uger, svarende til perioden for nedlukning over julen (19. december – 17. januar).

Som årskortholder skal du ikke foretage dig yderligere. Dit medlemsskab vil automatisk blive forlænget.

Som årskortholder får du et utal af fordele, herunder gratis adgang til alle vores museer, rabat i butikker, restauranter og caféer, særlige invitationer til arrangementer og ferniseringer og meget mere.

LÆS MERE OM ÅRSKORT

EN FEBRUAR FULD AF OPLEVESER Udover at du fra 01. februar kan opleve Holmegaard Værks nye særudstilling ‘Tactile Metamorphosis’ kan du også deltage i forskellige arrangementer. Oplev bl.a. Kyndelmisse på Køge Museum, hvor vi lyssætter museet på ny, eller kom til koncert med jazz-ensemblet, Sarah Elgiti Quartet, i en verden af glas.