Kom og prøv kræfter med forhindringer for hele familien, skyd skurke og træd ind i en ny række af Action-helte!

Den 10. september 2022 løber Hero Run af stablen i Køge! Løbet arrangeres i samarbejde med Nordic Race og Køge Kommune. Tag kampen op med banen og forhindringerne, i Danmarks sejeste familieløb, som er skabt af Børneulykkesfonden og Ultra Solutions, som står bag OCR-løbet Nordic Race.

Hero Run har de bedste, sjoveste og mest udfordrende forhindringer, som med garanti vil bringe et smil frem på læben, samt sved på panden. I dette løb kan alle være med!

Små og store skal samarbejde og hjælpe hinanden igennem forhindringer. Der garanteres en sjov og udfordrende oplevelse, hvor alle sanser og muskler bliver brugt – selv lattermusklen.

Distancen er overkommelig for enhver, og tætheden af forhindringerne gør, at I sikkert ikke når at opdage det, men når målstregen er passeret, har I løbet en distance på 3 km. Løbet foregår på Køge Marina.

Læs meget mere her. Tilmelding er nødvendig og koster 185 kr. Dette inkluderer medalje, vand, snacks og garanti for grin, sved og udfordring for alle.

PR-foto Hero Run