Igen i år uddeler Køge Kommune Frivilligprisen til en forening eller et initiativ, der er med til at gøre en forskel for andre i kommunen. Prisen uddeles af Ældre- og Sundhedsudvalget, og tildeles for at have ydet en særlig social indsats i Køge Kommune for at styrke de meningsfulde fællesskaber. Nu kan du foreslå, hvem du synes, der skal modtage prisen i år.
Hver dag i Køge Kommune ser vi, at det netop er tilfældet i de mange forskellige foreninger og hos alle de ildsjæle, der frivilligt er med til at gøre en forskel for andre. De frivillige skaber gode trygge rammer hver dag året rundt gennem alle mulige aktiviteter for mange forskellige målgrupper.
For femte år i træk uddeler Ældre- og Sundhedsudvalget Frivilligprisen, og du kan være med til at pege på, hvem der skal have Frivilligpris 2025.
Med prisen følger 10.000 kr. til at videreudvikle og styrke foreningens formål eller videreudvikle det initiativ, der har vundet.
Prisen er tidligere gået til Køge Vandreforening, Børns Voksenvenner, Alkestrup Seniorklub, Aktivisterne i Borup og Køge Basket. Alle målgrupper kan altså komme i spil til at modtage prisen – for alle frivillige er sammen om Køge!
Frivilligprisen uddeles til en frivillig forening eller et initiativ, der har ydet en særlig social indsats i Køge Kommune for at styrke de meningsfulde fællesskaber og/eller skabe rammerne for et sundt liv for seniorer. En forening eller et initiativ indstilles med en mail til vf@koege.dk. Beskriv foreningen eller initiativet og forklar, hvorfor netop de fortjener prisen.
Indstillingen skal være modtaget senest mandag d. 29. september 2025.
På Ældre- og Sundhedsudvalgets møde d. 6. oktober besluttes det, hvem prisen skal gå til i år.
Se mere her:
Hvem skal vinde årets Frivilligpris?





