Køge Kommunes 17 folkekirker er nu beskrevet på Danmarks nationalleksikon, lex.dk.
Beskrivelserne er baseret på bogværket Danmarks Kirker, som Nationalmuseet har udgivet siden 1933. Nu bliver en ny version let tilgængelig for alle på lex.dk.
I et samarbejde mellem Nationalmuseet og lex.dk bliver Køge Kommunes kirker og alle andre folkekirker i Danmark gjort gratis tilgængelige for lex.dk’s millioner af besøgende.
For hver af kommunens folkekirker findes der nu en artikel med flotte billeder og beskrivelser af beliggenhed, kirkegård, bygningshistorie, kalkmalerier, inventar og gravminder.
Baggrunden for projektet er den kulturarv, de danske kirker rummer. Den udgør en enestående kilde til såvel Danmarkshistorien som til kristendommens mere end 1.000-årige historie i Danmark.
”Vi er rigtig glade for, at vi nu i samarbejde med Danmarks nationalleksikon, lex.dk, kan give fri adgang til kvalitetssikret viden om hver eneste af de i alt ca. 2.350 danske kirker på lex.dk”, udtaler Michael Andersen, forskningschef på Nationalmuseet og ansvarshavende redaktør for Danmarks Kirker.
”Lex.dk er Danmarks nationalleksikon, og det er en stor glæde, at vi nu, med god støtte fra Augustinus Fonden, kan tilføje 2.350 nye artikler om Danmarks kirker”, siger Niels Elers Koch, bestyrelsesformand for Foreningen lex.dk.
Her finder I links til Køge Kommunes 17 folkekirker:
- Bjæverskov Kirke
- Boholte Kirke
- Borup Kirke – Køge
- Ejby Kirke – Køge
- Gørslev Kirke
- Herfølge Kirke
- Højelse Kirke
- Ingelstrup Kapel
- Kimmerslev Kirke
- Lellinge Kirke
- Lidemark Kirke
- Nørre Dalby Kirke
- Sankt Nicolai Kirke – Køge
- Sædder Kirke
- Vollerslev Kirke
- Ølby Kirke – Køge Kommune
- Ølsemagle Kirke
I kan også finde et samlet overblik her: Folkekirker i Køge Kommune.