Søndag den 2.juli kan du komme i Køge Kirke lige meget, hvor i landet du befinder dig. De åbner dørene for hele Danmark, når DR transmitterer højmessen 4.søndag efter Trinitatis kl.10.00.

I radioen kan man desværre ikke se, hvor smuk Køge Kirke er, men de arbejder hårdt på, at man skal kunne høre det. Derfor øver organist Anne Mathiesen sig ekstra meget og sognepræst Charlotte Dybdahl Winther er ved at skrive sin bedste prædiken, men de kan ikke klare det alene. Salmesangen skal nemlig også have én over nakken.

Så tag din nabo, din onkel eller din kassedame med i kirke, så I sammen kan vise hele Danmark, hvordan en gudstjeneste den skal skæres. Kom i kirke – Kom i radioen – Kom i himlen.

Klik på begivenheden her. 

Foto ABW