Der søges lige nu en pædagog til et barselsvikariat. Stillingen er på 30 timer med start d. 1. august.

Dagtilbuddet Mælkebøtten er en integreret 0-6 års institution med en vuggestue- og en børnehaveafdeling med 3 stuer i hver afdeling samt en indsatsgruppe. I vuggestuen er de 7 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter og 2 medhjælpere. De har 12 børn og 4 medarbejdere i hver vuggestuegruppe.

Dagtilbuddet Mælkebøtten er en del af Område Midt og ligger ved siden af Køge Stadion og Køge Musikskole og tæt på skov, strand og by. Fokus for deres arbejde i Mælkebøtten er inkluderende børnefællesskaber, musik, kunst og det gode forældresamarbejde.

De er i gang med at udarbejde en musikprofil i samarbejde med Køge Musikskole hvilket bl.a. indebærer undervisning for personalet. De får hjælp af 2 ansatte fra musikskolen 2 gange om ugen, der dels underviser dem i guitar, tromme og marimba og dels støtter dem  i arbejdet med at inddrage børnene i musikkens verden. De arbejder med fordybelsesgrupper hver uge, hvor alle børn i mindre grupper laver musik, leg og bevægelse.

Vil du vide mere om jobbet, så læs videre her. Ansøgningsfrist: 26. juni 2022.

Foto ABW