Logicenters udlejer 13.000 m2 i Køge til leverandør af medicinsk cannabis
For to år siden erhvervede Logicenters, en af Nordens førende leverandører af moderne logistikejendomme, et areal på 160.000 m2 i Skandinavisk Transport Center i Køge syd for København. Logicenters planlægger at udvikle faciliteter på i alt 68.000 m2 i parken, som er begyndt at blive fyldt op med fremtidige lejere. Der er indgået en langsigtet lejeaftale mellem Logicenters og det hollandske selskab Bedrocan om udlejning af 13.000 m2 på Egedesvej C i Køge med indflytning planlagt den 1. maj 2023.