Erhvervsområde i Bjæverskov skal skabe flere arbejdspladser
– En kommune af Køges størrelse skal hænge sammen – ikke kun sådan, at antallet af fx skoler og daginstitutioner harmonerer med børnetallet – men også så vi har et vist udbud af arbejdspladser. Derfor er timingen helt rigtig lige nu til at vende blikket mod det vestlige Bjæverskov. Her er arealer tæt på motorvejen med en oplagt beliggenhed til, at nye virksomheder kan slå sig ned med gode logistikmuligheder til følge. Jeg ser frem til, at Køge Kommune nu indleder dialogen med Staten, siger borgmester Marie Stærke.