Andre nyheder

Foto: JTL

Politirapporten

Kl. 11.18 fik politiet et alarmopkald om, at en mand var blevet overfaldet i en park. En 78-årig mand fra Køge havde været ude at gå en tur i parken, da han passerede en anden mand, som forsøgte at tage det kamera, som den 78-årig havde hængende rundt om halsen. Det lykkedes dog ikke, og mændene fortsatte i hver deres retning. Kort tid efter løb manden, der havde forsøgt at tage kameraet, tilbage mod den 78-årige og hoppede op på ryggen af ham, således at han væltede omkuld, hvorefter overfaldsmanden tildelte den 78-årige mand adskillige slag i ansigtet samt flere spark på kroppen. Til sidst tog overfaldsmanden den 78-åriges kamera og kastede det ned i en voldgrav.

Foto ABW

Virksomhed: giv dine input til fremtidens erhvervspolitik

I begyndelsen af december sendte Køge Kommune en ny erhvervspolitik i høring. Indholdet er udarbejdet i tæt samspil med kommunens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter, og nu inviteres erhvervslivet til en trykprøvning af indholdet, før byrådet godkender politikken sidst i marts. Høringsmødet for erhvervspolitikken faciliteres af Køge Kommune i samarbejde med Connect Køge og foregår tirsdag den 6. februar klokken 16 – 19 på Fomaco, Sandvadsvej 9, 4600 Køge.

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

Rigtig mange skoleelever inklusiv skolepatruljerne oplever en utryghedsskabende adfærd fra andre trafikanter, som blandt andet kører for stærkt, ikke udviser det fornødne hensyn, som kræves omkring skolevejene, eller som har en direkte aggressiv adfærd overfor dem. Børn efterligner voksnes adfærd. De observerer og genkender det, som er i deres omgivelser. De gør det for at lære, men også for at være ligesom de andre og for at være en del af gruppen. Derfor er det ikke helt uvæsentligt, at vi som voksne går foran som et godt eksempel og overholder færdselsloven, når vi færdes i trafikken.

Foto ABW

Tilbud om karrierevejledning til voksne

Tilbuddet er et 3-årigt projekt, som betales af projektmidler fra Region Sjælland. Det gennemføres i samarbejde med Campus Køge, faglige organisationer og nabokommuner. I projektperioden får voksne over 25 år mulighed for vejledningssamtaler i Køge om job, uddannelse og karriere. Tilbuddet gælder både ledige og folk i arbejde.

Regionsrådsformand Heino Knudsen og formand for KKR Sjælland, borgmester i Vordingborg kommune Mikael Smed. Pressefoto Region Sjælland.

Region Sjælland og kommunerne spiller ud med fælles ønsker på trafikområdet

Kommunerne har tidligere godkendt “Sjælland baner vejen frem”, og Regionsrådet godkendte det på møde den 16. januar 2024. Regionsrådsformand Heino Knudsen og formand for KKR Sjælland Mikael Smed har nu bragt de sidste smårettelser på plads og går nu videre med at arbejde og kæmpe for at få realiseret ønskerne. Som et første skridt sendes de fælles ønsker til transportministeren og Folketingets transportordførere.

Sover mobilen sammen med dit barn?

Sover mobilen sammen med dit barn?

I kampagnen fra Sundhedsstyrelsen konkurrerer et monster, der tidligere ville have forstyrret søvnen, med mobilen. Uanset hvilket monster der forstyrrer, er det vigtigt, at børn får deres søvn. Hvis det er mobilen, er en af metoderne at holde den ude af soveværelse, når barnet skal sove. Her giver de gode råd til, hvordan man kan sætte rammer for skærmbrugen op til sengetid.

75 år med skolepatruljer fejres i ’Den Sureste Uge’

75 år med skolepatruljer fejres i ’Den Sureste Uge’

Vintrene var koldere, sneen var meterhøj og halmen i træskoene var nedarvet i familien, og så var der i øvrigt en kilometerlang gåtur i skole. Sådan gik det ifølge overleveringen tilsyneladende til, da farfar var dreng.  Siden 1949, hvor den første danske skolepatrulje så dagens lys, er der kommet mange flere skolepatruljer til, og det skal markeres. Derfor bliver skolepatruljerne hyldet af Rådet for Sikker Trafik, LB Forsikring, 77 af landets kommuner og landets politikredse, hvor der mange steder er fest, hornmusik og søde sager til skolepatruljerne.

SUPER SUNDAY

SUPER SUNDAY

Nyd en hyggelig dag med shopping i de store butiksudbud, cafébesøg med en lækker brunch eller frokost på en af vores mange hyggelige spisesteder og få en god oplevelse denne søndag, når der er åbent kl. 10.00-15.00 (Strædet til kl. 16.00). F

Foto ABW

Digital hjælp til skilsmissefamilier

”De digitale værktøjer giver forældre og pårørende adgang til værdifuld støtte, hjælper med at forstå børns reaktioner og styrker samarbejdet til gavn for både voksne og børn. Jeg håber, mange familier i Køge Kommune vil bruge muligheden og styrke fællesskabet omkring børnene,” siger formand for børneudvalget, Pernille Sylvest.

Foto: ABW

Morgensang i Køge Kirke

Det enkle formål er at synge både velkendte og nye salmer og sange. Der vil blive sunget fra både salmebogen og højskolesangbogen samt fra andre sangudgivelser. Efter ca. en halv times fællessang samles I til kaffe/te og en croissant. Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Sæt kryds i kalenderen d. 2 februar 2024.