Første farverige flisevæg i stor kunstudsmykning på fremtidens Sjællands Universitetshospital
Mette Winckelmann blev i 2019 vinder af en konkurrence om at stå for det centrale kunstprojekt i forbindelse med byggeriet af fremtidens Sjællands Universitetshospital. Hendes store kunstværk »JORD LUFT RUM TID« består af i alt 17 vægge med håndglaserede, keramiske fliser i smukke farverige mønstre fra gulv til loft. Kunstværket er placeret i hospitalets kommende ankomstområde og foyer, dvs. det område, som kommer til at udgøre den nye hovedindgang, når hospitalet er færdigbygget i slutningen af 2026.