Pengene yngler til projekter for unge, uddannelse og erhverv
Der er godt nyt fra Køge Kommunes Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalg til borgere – unge som ældre – der kan have gavn af at uddannelsesvejen bliver tænkt på en ny måde. Det er nemlig lykkedes at få ekstern finansiering fra Region Sjælland til en række projekter, der afprøver nye tilgange til at arbejde med unge, uddannelse og erhverv. Fælles for projekterne er deres ambition om, at flere tager en uddannelse og det bliver mere attraktivt at efteruddanne sig.