Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2022/06/23 til 2022/07/04.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Narkokørsel – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve

Kl. 10.35 anholdt og sigtede politiet en 27-årig mand fra København K, da han i en personbil standsede på Karlslunde rasteplads i det nordgående spor på Køge Bugt Motorvejen.
Da politiet kunne mistænke ham for at være påvirket af cannabis under kørslen, fik han inden sin løsladelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Færdselsuheld / mulig narkokørsel – Sydmotorvejen, Køge

Kl. 19.29 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til en bilist, der var forulykket under kørsel ad Sydmotorvejen i sydlig retning.
Det viste sig, at kun den forulykkede bilist var involveret i uheldet, og at den forulykkede bil nu lå på taget ude i grøften.

En 19-årig kvinde fra Brøndby havde været fører af personbilen og blev efterfølgende bragt til skadestuen til kontrol, men hun var sluppet med diverse knubs. På skadestuen fik hun dog udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, idet hun måske kunne mistænkes for at være påvirket af cannabis under kørslen.

Bilen havde fået større skader som følge af ulykken, der skete, da den 19-årige af ukendte årsager trak mod højre og endte i rabatten, hvor bilen rullede rundt og endte på taget.
Politiet afsluttede arbejdet på uheldsstedet kl. ca. 21.45, hvor trafikken ved uheldsstedet blev normaliseret.

Færdselsuheld / spirituskørsel – Skovbovej, Bjæverskov – Køge

Kl. 20.55 var en bilist forulykket under kørsel ad Skovbovej, idet en hæk på en privat adresse ved et firbenet kryds var blevet påkørt.
Det viste sig, at en 19-årig mand fra Bjæverskov under svingning i krydset havde mistet kontrollen over en personbil, så han først ramte en vejpæl og dernæst hækken.

Han slap uskadt fra ulykken og deltog efterfølgende i en alkometertest, der gav udslag til over det tilladte. Den 19-årige blev derfor sigtet for spirituskørsel og fik i forbindelse med en kortvarig anholdelse udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.
Ingen øvrige trafikanter var involveret i ulykken.

Spirituskørsel – Værftsvej, Køge

Kl. 01.06 anholdt og sigtede politiet en 33-årig mand fra Herfølge for spirituskørsel i en personbil ad Værftsvej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Kørte for stærkt – Køgevej, Ringsted

Kl 13.17 målte en af politiets færdselspatruljer en personbil, der kørte med 84 km/t i en byzone. Det betyder, at der nu lægges op til en frakendelse af kørekortet hos den 37-årige fører af bilen.

Narkopåvirket bilist – Københavnsvej, Køge

Kl 16.39 standsede politiet en varevogn, da der var mistanke om, at føreren var narkopåvirket. En narkometertest viste da også, at føren, en 46-årig mand fra Stevns, var påvirket af hash. Manden blev sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Påkørsel – Køgebugtmotorvejen, Køge

Kl 19.54 fik politiet anmeldelse om, at 51-årig mand fra Køge var blevet ramt, da en anden mand havde påkørt hans bil med vilje. Den 51-årige var netop stået ud af sin bil på en motorvejsfrakørsel, da påkørslen skete. Han blev efterfølgende kørt til sygehuset. Politiet traf flere personer på stedet og nu ved at undersøge, hvad der ligger til grund for påkørslen og hvem, der evt kan sigtes i sagen.

Indbrud i Perioden