Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2026/03/17 til 2026/03/27.

17-årig kørte vanvidskørsel uden kørekort – Bragesvej, Køge

En patrulje fra Færdselsafdelingen målte fart med laser på Bragesvej ud for Ullsvej i Køge, hvor der ofte bliver kørt stærkt. Fordi kom en bilist i ekstrem høj fart, som blev målt til 147 km/t i en 50 km zone. Bag rattet sad en 17-årig ung mand fra Greve, som ikke havde noget kørekort. Han blev sigtet for vanvidskørsel uden køretkort og gjort bekendt med, at bilen blev beslaglagt. Bilen havde han lånt af en ven, som blev sigtet for at overlade sit køretøj til en, der ikke lovligt må køre det. Bilejeren protesterede over beslaglæggelsen, som nu bliver vurderet af retten. Den 17-åriges forældre blev orienteret om den alvorlige sag.

Butikstyveri – Ølbycenter, Køge

Kl 17.31 kørte politiet til en forretning, hvor to herboende litauiske mænd på hhv 25 og 26 år havde forsøgt at gå gennem kassen ved kun at betale for en enkelt vare, mens de havde flere varer med i en pose.
Begge mænd blev sigtet og erkendte forholdet.

Færdselsuheld – Nordhøj, Køge

Kl 08.58 kørte en 35-årig mand fra Ringsted i varevogn ad Nordhøj, da han mistede herredømmet over bilen, der kolliderede med en lysmast og endte i et hegn. Da patruljen kom frem kunne de konstatere, at mandens læge af sundhedsmæssige årsager havde givet ham et kørselsforbud.
På mistanke om at manden kunne være påvirket af euforiserende stoffer blev han taget med på sygehuset til udtagning af blodprøve.

Kørte uden kørekort – Sydmotorvejen, Køge

Kl 13.10 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 60-årig mand fra Haslev. Det viste sig at manden tidligere havde fået sit kørekort inddraget. Han medbragte et ugyldigt kørekort, som han forsøgte at vise til patruljen, men det blev så inddraget på stedet.
Samtidigt tog politiet nøglerne i forvaring mhp udlevering til bilens ejer. Hun blev så til gengæld sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort.

Surfer i problemer – Kystvejen, Køge

Kl 18.08 bemærkede personer på land, at en kitesurfer var i problemer et stykke ud fra kysten. Der blev tilkaldt dykkere, både fra både brandvæsnet og Dansk Søredningsselskab samt helikopter fra Flyvevåbnet. Det lykkedes dog manden selv at svømme i land. Han forklarede, at hans board havde sat sig fast i et uafmærket fiskenet.

Udenlandske butikstyve – Ølbycenter, Køge

kl. 16.28 anmeldte et supermarked i Ølbycenter, at de havde tilbageholdt to rumænske mænd, som havde stjålet vaskemiddel, svinemørbrad, franskbrød, cola og en flaske Johnny Walker til samlet 393 kr. De blev sigtet og afhørt, hvor de erkendte tyveriet. Da begge havde adresse i Danmark, fik de lov til at gå efter afhøringen, men vil få tilsendt en bøde.

Ung butikstyv – Ølbycenter, Køge

Kl 11.54 stoppede en ansat i en forretning en 13-årig pige, der havde stjålet nogle småting, bl.a. en slikpose og en kuglepen. En patrulje kørte til stedet og optog rapport på hændelsen. Familien til den 13-årige samt de sociale myndigheder orienteret om sagen.

Vold mod politiet – Køge

Kl 19.47 var en patrulje sendt til en lejlighed i Køge, hvor to personer tilsyneladende havde været i slagsmål. På stedet mødte politiet en 21-årig kvinde, som var stærkt ophidset og som satte sig aktivt til modværge. Politiet valgte at anholde kvinden. I forbindelse med anholdelsen sparkede hun den ene politiansatte og forsøgte at bide den anden. Kvinden blev derfor sigtet for vold mod politiet.

 

Indbrud i Perioden

Torvet, Køge