Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2024/05/28 til 2024/06/05.

Bil beslaglagt – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 19.00 blev en defekt lygte og en revnet forrude blev årsagen til mange sigtelser og en beslaglagt bil, da en færdselspatrulje stoppede en 42-årig mand. Bilisten blev blinket ind til siden ved afkørsel Køge C på Køge Bugt Motorvejen mod syd.

Den 42-årige mand fra Præstø viste sig ikke have taget generhvervet sit kørekort efter en tidligere frakendelse for narkokørsel. En narkometertest viste positiv for hash, så han blev sigtet, anholdt og taget med til en blodprøve. Da det desuden var 3. gang han kørte uden gyldigt kørekort inden for 3 år blev bilen beslaglagt men henblik på konfiskation.

Færdselsuheld – Lyngvej, Køge

Kl. 09.53 skete et færdselsuheld, da føreren af en personbil – en 18-årig mand fra Haslev – mistede herredømmet over sin bil i forbindelse med, at han satte i gang i forbindelse med grønt lys i lyskrydset. Personbilen påkørte en lastbil, ført af en 41-årig mand, ligeledes fra Haslev. Vejen var spærret i forbindelse med oprydning på stedet, da der var olie på kørebanen. Der skete ingen personskade ved uheldet.

Hærværk – Emilievej, Køge

Kl 21.18 kontaktede en borger politiet, fordi der var set tre mænd, der malede graffiti i tunellen ved Quistgaardsvej. Borgeren havde selv formået at tilbageholde en af hærværksmændene, mens de to andre løb fra stedet. Det var en 16-årig ung mand fra Borup, der var tilbageholdt af den handlekraftige borger, og han blev af patruljen taget med på politistationen til videre sagsbehandling. Det lykkedes politiet at finde frem til de to andre, der løb fra stedet – der var tale om en 17-årig ung mand fra den sydlige del af Køge kommune og en 15-årig dreng fra selve Køge Alle tre sigtet for hærværk.

Kørsel uden førerret – Sydmotorvejen, Køge

Kl 16.20 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 35-årig kvinde fra Hvidovre. Det viste sig, at hun havde fået inddraget sin førerret. Det var ikke første gang, at hun kørte uden at have lov til det, men da det ikke var hendes egen bil, kunne politiet ikke beslaglægge den. Ejeren af bilen blev til gengæld sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke har noget kørekort.

Sprængstof i klippe – Sydmolen, Køge

Kl. 15.25 fandt en havnevagt noget mistænkeligt i en klippe, som ligger i vandet ved molen som kystsikring. Klipperne kommer fra et stenbrud i udlandet, hvor klipperne springes fri.

To ledninger stak ud af klippen, og det skabte frygt for, at der stadig var sprængstof i et klippestykket. Forsvarets sprængstofeksperter blev orienteret, og sendte et hold til stedet.
Mistanken om sprængstof havde været begrundet, og der blev foretaget en kontrolleret sprængning af klippen omkring kl. 20.33.

Ulovlig knallert – Vordingborgvej, Herfølge, Køge

Kl 07.22 standsede færdselspolitiet en 17-årig ung mand fra Køges sydlige opland, der kom kørende på en knallert der blev skønnet til at kunne køre stærkere end de tilladte 30 km/t. den blev beslaglagt mhp nærmere undersøgelser af hvor hurtigt den reelt kan køre.

Ulovlig knallert taget – Campusbuen, Køge

kl. 07.50 lagde en motorcykelbetjent vejen forbi en uddannelsesinstitution i Køge, hvor en knallert kom kørende ad Campusbuen mod vest. Knallerten kunne køre betydeligt stærkere end tilladt, så den 16-årige unge mand fra Køge Kommune, blev stoppet. Det viste sig ikke at være første gange den unge mand kørte på en ulovlig knallert, så knallerten blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 16-årige accepterede dette, og hans forældre blev orienteret om sagen. Når knallerten er udmålt, vil den 16-årige høre mere i sagen, som også lægges op til en ubetinget frakendelse af knallertkørekortet.

Straffen for at køre på en ulovlig knallert er hård, men udgifterne i forbindelse med et uheld kan også ende med at blive en dyr omgang. Er en knallert konstruktivt ændret, så den kan køre stærkere end tilladt, er den typisk ikke dækket af forsikringen, hvis uheldet er ude.

Indbrud i Perioden

Hjarnøvej, Køge

Højelsevej, Lille-Skensved, Køge