Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Køge i tidsrummet 2025/08/27 til 2025/09/09.
Brand efter brug af ukrudtsbrænder – Vordingborgvej, Køge
Kl 22.40 kørte politi og brandvæsen til en adresse, hvor der var opstået brand i et skur, der nåede at udbrænde, før brandvæsnet fik styr på flammerne. En 63-årig mand erkendte, at han tidligere på dagen havde arbejdet med ukrudtsbrænder for at fjerne ukrudt på stedet og han blev sigtet efter beredskabslovgivningen.
Kørte fra dumpet køreprøve – Værkstedsvej, Køge
Kl 09.03 blev det anmeldt, at en 52-årig mand fra Stevns i bil var kørt fra den køreskole, hvor han netop havde dumpet en teoriprøve. Han havde i den forbindelse fået at vide, at han ikke længere måtte køre bil – men det valgte han så alligevel at gøre. Politiet tog kontakt til den 52-årige og forklarede ham, at han nu vil blive sigtet for kørsel uden førerret.
Mand anholdt for vold – Ølbycenter, Køge
Kl. 10.23 fik politiet anmeldelse om, at en mand var blevet sparket i ansigtet af en yngre mand han ikke kendte. Volden skete umotiveret mens den forurettede, en 67-årig man fra Køge, sad og talte med en ven på en bænk ud for et supermarked i Ølbycenter. Den 67-årig blev kørt til tjek i ambulance, men kom ikke alvorligt til skade.
Flere patruljer kørte til Ølby og kørte rundt i området på udkig efter den beskrevne voldsmand. Over middag fik politiet oplysninger om, at den mistænkte mand opholdt sig i en lejlighed i Køge. Den mistænkte 23-årige mand fra Køge blev anholdt og sigtet for vold, og taget med på politistationen til afhøring. Han nægtede og ønskede ikke at udtale sig.
Mand sigtet for vold på Køge Festuge – Nyportstræde, Køge
kl. 00.17 fik politiet anmeldelse om tumult ved Nyportstræde i Køge, hvor en 16-årig ung mand var blevet slået i hovedet af en 47-årig mand. Den 16-åriges far anmeldte sagen og politiet anholdt den 47-årige mand fra Køge, som blev sigtet taget med på politistationen til afhøring, hvorefter han blev løsladt. Politiet afhørte vidner og optog rapport.
Kl. 01.00 blev en 21-årig kvinde kortvarigt anholdt, da hun blev sigtet for at tisse på gaden ud for Køge Kirke, men nægtede at oplyse sit navn og fødselsdato til patruljen. Det lykkedes at få kvinden til at oplyse sit navn, men hun blev sigtet for at bryde retsplejeloven ift. at identificere sig for politiet og ordensbekendtgørelsen for at urinere offentligt. Derudover blev fire mænd 20′;erne sigtet for at tisse forskellige steder i bymidten og de kan alle forvente en bøde.
Udenlandske butikstyve – Marksvinget, Køge
Kl. 18.46 blev to polske mænd tilbageholdt i et supermarked i Køge, hvor de havde stjålet vaskemiddel, ost, bananer, is og kage for i alt 244 kr. Den ene mand erkendte, at han havde stjålet varerne og blev taget med på stationen, hvor fik afgjort sagen med en straksbøde, som han betalte før han fik lov at gå igen.
Indbrud i Perioden
Padborgvej, Køge




