Tirsdag den 7. november sker der noget nyt i REMA 1000 på Kastanjevej 2 i Vemmedrup. Afgående købmand Kirsten Nymann Kjærulff overdrager nemlig nøglerne og ikke mindst ansvaret for butikken til Frederik Bøttger Madsen.

Afgående købmand Kirsten Nymann Kjærulff overdrager nemlig nøglerne og ikke mindst ansvaret for butikken til Frederik Bøttger Madsen. (Pressefoto REMA 1000)

REMA 1000 på Kastanjevej 2 i Vemmedrup får ny købmand tirsdag den 7. november, hvor afgående købmand Kirsten Nymann Kjærulff giver stafetten videre til Frederik Bøttger Madsen, som kommer til at stå i spidsen for butikken fremadrettet.

26-årige Frederik Bøttger Madsen kommer til og overtager butikken på Kastanjevej efter at have været i REMA 1000 i Rønnede, siden han var 15 år gammel. Her var han først elev, senere salgsassistent og senest souschef. Den kommende købmand i butikken på Kastanjevej er altså en erfaren herre, som gennem årene har prøvet kræfter med stort set alle roller i butikken – på nær købmandsrollen. Det er han klar til nu, og han glæder sig til at komme i gang som den lokale købmand i og omkring Vemmedrup:

“Jeg ser frem til at byde kunderne velkommen som den lokale REMA 1000 købmand i Vemmedrup. Mit team og jeg skal sammen gøre butikken til kunderne fortrukne indkøbssted og et samlingspunkt i lokalområdet. Det vil vi gøre ved at yde den gode kundeservice,” siger Frederik Bøttger Madsen.

Med mere end 10 års erfaring i bagagen er den kommende købmand helt klar til at blive selvstændig købmand i REMA 1000. Gennem årene har han gjort sig en lang række erfaringer i forhold til, hvad det kræver at være den lokale købmand:

“I løbet af årene har jeg arbejdet meget med frugt og grønt. Det bliver derfor også et af mine primære fokusområder som købmand i Vemmedrup. Kunderne skal kunne finde et bredt udvalg af frisk frugt og grønt hos os, ligesom de skal opleve at kunne gøre deres indkøb hurtigt og nemt hos os – vi vil derfor gøre os umage for at holde køen ved kassen så kort som muligt,” siger Frederik Bøttger Madsen.

Frederik Bøttger Madsen bor i Næstved sammen med sin kæreste og deres søn, og i fritiden er den kommende købmand familiefar og ikke mindst aktiv.

REMA 1000 på Kastanjevej 2 i Vemmedrup får ny købmand tirsdag den 7. november, hvor butikken holder lukket i forbindelse med overtagelsen. Åbningstiderne vil fortsat være 8.00 – 21.00 alle ugens dage.