Den 21. april inviterer Køge Museum til foredrag om aktiviteterne i stormandens hal. Mød op, lyt, lær, deltag – og lad os sammen blive klogere.

I vikingetiden var stormandens hal den største og prægtigste bygning på gården. Her boede stormanden – gårdens mægtigste mand.

Hallen var dog mere end blot sovesal for stormanden. Den var samlingsted for religøse handlinger og ceremonier, mødested for politiske forhandlinger med allierede og udsendinge og træfpunkt for festmåltider og drikkelag.

Sammen med Ph.D. og seniorforsker på Nationalmuseet, Mads Dengsø Jessen, kan du komme tættere på livet i stormandens hal. Her vil du blandt andet høre om, hvordan hallen var en slags datidens kulturhus fyldt med aktiviteter i alskens afskygninger og blive klogere på, hvordan hallen var med til at binde gårdens beboere sammen med både hinanden og guderne. Undervejs vil emner som gavegivning, alliancedannelse, heltekvad, nordiske sagn såvel som rituel kontakt til guderne blive berørt.

Efter oplægget åbnes der op for spørgsmål, debat og dialog til Mads og publikum imellem. Her må alle blande sig.

Bestil plads her

Foto: ABW