Et besøg i Kjøge Mini-By er en god oplevelse for hele familien, en oplevelse som appellerer til fantasien hos både børn og voksne. Husene er tro kopier af de huse, der lå i Køge By i årene omkring 1865, men bygget i størrelsesforholdet 1:10 af entusiastiske frivillige pensionister. Mange af Mini-Byens huse kan stadig ses og genkendes, hvis man går en tur i Køge By.

Når man besøger Mini-Byen, kan man gå omkring i de arbejdende værksteder  – alt er hjemmelavet, både mursten, teglsten, skorstene, tagrender, vinduer, døre og trapper.

Byen, som færdigbygget skal bestå af ca. 1000 bygninger, er langt fra færdig, men med 685 bygninger på plads i december 2021 er den for alvor begyndt at tage form, og i havnen kan man se en række modelskibe fra den tid.

Det er som at gå rundt i en hel by af dukkehuse. Og de har også en spændende opgave til børnene med fine præmier. Vil du vide mere, så klik dig videre til hjemmesiden her. God fornøjelse.

Foto: ABW