Nogle finder roen i naturen, andre i Køge; nærmere bestemt hos Din Balance. I de hyggelige og indbydende lokaler tilbydes både yogahold, meditationer, reiki healing og individuelle Acces Bars behandlinger. Din Balance er ikke bare et yogastudie, men også et meditationscenter.

Måske er du en af de kvinder, der aldrig har prøvet yoga, fordi du har indtryk af, at yoga kun er for smidige kvinder i topform. Måske er du mand og ikke helt sikker på, om yoga kan give dig noget. Hos Din balance er yoga for alle! Om du er tynd, tyk, ung eller gammel, nybegynder eller øvet, mand eller kvinde, så er det stedet for dig. De forskellige hold møder dig, hvor du er, og hos Din Balance er der mere fokus på dit velvære fremfor din præstation.

Her får du sjælen med
Yoga giver dig en god kontakt med din krop, og du vil opnå kropslig afspænding, ro og frigjorthed. Mange oplever mere ro i hovedet efter en session, og dette er da også et af fokuspunkterne hos Din Balance. De forskellige hold og behandlinger har hver sin tilgang til, hvordan der kan skabes velvære i både krop og sjæl.

På holdet Glad krop med yoga deltager man på sit individuelle niveau i klassiske yogaøvelser, i en gruppe med godt humør og høj stemning.

Yoga for den voksne krop er holdet for dig, hvor kroppen har brug for lidt ekstra hjælp til at få løsnet op. Øvelserne er baseret på stræk, frem for muskelstyrke, og der arbejdes på at styrke dit bindevæv.

Yoga for ro i krop og sind er en klasse med blide yogaøvelser. Her bliver dit nervesystem forkælet, og du kommer helt ned i afslapningen. Et hold, der ikke tales så meget på, da man søger indad i sin egen ro.

Weekendklar med yoga er det hold, du skal tilmelde dig, hvis du ønsker en skøn blanding af Hatha yoga, som fokuserer på styrke, samt Yin yoga, der fokuserer på stræk. Kroppen gennemgås, så du kan gå weekenden i møde med en krop, der er strakt igennem og løsnet op. Holdet emmer af en ligetil og uhøjtidelig stemning, hvor alle er velkomne.

Glad krop med yoga – også for mænd er et af de hyggeligste hold i byen. Her arbejdes både med Hatha og Yin yoga. Der arbejdes med mindful bevægelse af hele kroppen, let styrke og gode stræk og afsluttes med afspænding.

Workshops og behandlinger
Udover yogaholdene tilbydes yoga workshops med forskelligt fokus, bl.a. detox.

Vil du vide mere, så læs videre her.