Politirapporten
Efterforskerne på politistationen i Køge arbejder i øjeblikket med en lidt usædvanlig sag om overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Politiet fik nemlig en anmeldelse den 23. februar 2023 fra en skovgæst om, at der inde i skoven bag ved en skovbørnehave på Valløvej, Køge, lå en bunke affald. Det var “dumpet” ca. 100 meter inde i skoven inden for formentlig en uge i forhold til anmeldelsestidspunktet.