Lokalplan for Køge Kommunes nye boliglaboratorium er på vej
– Vi ved, at der er meget bæredygtighed at hente ved, at vi tænker vores måde at bygge og bo på anderledes. Det handler måske ikke om, at vi alle skal flytte i tiny houses, men vi har meget at lære, når det handler om måden vi bygger på, størrelsen på og indretningen af vores boliger og de materialer, vi anvender. Derfor er jeg på spændt på og stolt af, at Køge Kommune efter lokalplan-processen kan indvie ’Tiny Varigheden’ – det bæredygtige boliglaboratorium, siger borgmester Marie Stærke.