Kl. 11.18 fik politiet et alarmopkald om, at en mand var blevet overfaldet i en park. En 78-årig mand fra Køge havde været ude at gå en tur i parken, da han passerede en anden mand, som forsøgte at tage det kamera, som den 78-årig havde hængende rundt om halsen. Det lykkedes dog ikke, og mændene fortsatte i hver deres retning. Kort tid efter løb manden, der havde forsøgt at tage kameraet, tilbage mod den 78-årige og hoppede op på ryggen af ham, således at han væltede omkuld, hvorefter overfaldsmanden tildelte den 78-årige mand adskillige slag i ansigtet samt flere spark på kroppen. Til sidst tog overfaldsmanden den 78-åriges kamera og kastede det ned i en voldgrav.