Politirapporten
Kl. 10.13 anmeldte en 21-årig kvinde fra Hårlev, at hun på Køge togstation havde fået krænket sin blufærdighed, idet en mand havde onaneret foran hende. Manden havde fået øjenkontakt med kvinden, som hurtigt gik væk fra manden, men han fulgte kortvarigt efter hende. Hun begyndt at småløbe, hvorefter manden forsvandt i ukendt retning. Politiet ledte efter den pågældende mand, men uden at finde ham i området.