Selvom det er svært at give slip på sommeren og de lange lune aftener på terassen og ved stranden, så er vi nok nødt til at se i øjnene, at den er ved at være ovre for i år. MEN den gode læskende sommerrosé tages ikke helt af hylderne hos Holte Vinlager, for de ved om nogen, at rosevin selvfølgelig kan – og må – drikkes året rundt. Og man må sige, at den bestemt ikke bliver ringe af at blive nydt, mens man skutter sig i et lunt tæppe og kigger ud på regnen eller sneen! For rosévin er og bliver helårsvin, og den bliver altså ikke mindre forfriskende af at blive serveret, når vejret udenfor ikke lige arter sig.