Politirapporten
Kl. 23.48 modtog politiet den første af flere anmeldelser om musik til ulempe, som unge skulle være årsag til lige ved siden af en beboelsesejendom. En patrulje kørte til området og traf ganske korrekt en gruppe unge, der snakkede og grinede, samtidig med at de var i gang med at bage snobrød. I forbindelse med politiets ankomst til stedet havde der ikke været musik til ulempe eller uhensigtsmæssig støj, hvorfor politiet blot erindrede gruppen af unge om at vise fornøden hensyn til beboere i de nærliggende boligblokke.