VØLVENS GRAV ER ÅBNET!
En halshugget kvinde, en hund flået i to dele og en hest med overskåret hals. Der er ikke sparet på blodet i Køge Museums nye udstilling ‘Vølvens Grav’, der netop er åbnet tidligere i dag foran knap 100 fremmødte gæster. I udstillingen kan du se frem til at træde ind i mørket og ned i dybet og opleve den spektakulære Trekroner-Grydehøjgrav i en rekonstruktion, der vækker både gru og rædsel.