Aktuelt4

Er du tilmeldt vores nyhedsbrev?

Er du tilmeldt vores nyhedsbrev?

Vi sender et nyhedsbrev 1 gang om ugen med en række spændende lokale nyheder fra vores partnere og andre nyheder. Hvis du ikke allerede er tilmeldt, så kan du blive det her.

Foto: ABW

Sangiovese

Holte Vinlager slår i deres seneste nyhedsbrev et slag for skønne vine lavet på Sangiovese-druer. Sangiovese er uden tvivl Italiens absolut mest populære druesort, og det går fint i tråd med, at den også er den mest dyrkede.

Foto: ABW

Uddrag af seneste politirapport

Tirsdag morgen indledte politiet en eftersøgning af en 15-årig dreng fra Polen, der søndag var forsvundet fra sit opholdssted hos nogle familiemedlemmer i Køge. Familien havde selv ledt efter ham relevante steder på Sjælland, men havde ikke været i stand til at lokalisere drengen, der skulle have en mobiltelefon med sig. Politiet efterforskede sagen og havde også kontakt til de sociale myndigheder i anledning af sagen, ligesom relevante familiemedlemmer blev afhørt i et forsøg på at finde steder eller personer, hvor den 15-årige kunne finde på at opholde sig.

Foto: ABW

Uddrag af seneste politirapport

Kl. 11.00 målte færdselspolitiet med hjælp fra lasermåleudstyr hastigheden på en personbil til at være mindst 72 km/t under kørsel ad Stensbjergvej mod syd, selv om højst tilladte hastighed er 50 km/t, da vejen er beliggende i tættere bebygget område. Føreren var en 33-årig mand fra Roskilde, der i forvejen var frakendt kørekort og derfor ikke måtte sidde bag rattet i personbilen. Han deltog også i en narkometertest, der indikerede, at han var påvirket af kokain under kørslen. Efter at være blevet sigtet for de tre overtrædelser af færdselsloven blev den 33-årige kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseerklæringen foreligger, hører han nærmere fra politiet om sagens videre forløb.

Da den 33-årige ikke var ejer af personbilen, kan en 36-årig kvinde fra Køge som bilejer også forvente at blive sigtet for at have overladt føringen af bilen til en person, der ikke lovligt kunne være fører på grund af det manglende kørekort.

Foto ABW

Uddrag af seneste politirapport

Kl. 11.03 fik politiet en henvendelse fra en 54-årig kvinde fra Køge, som på parkeringspladsen ved Ølbycenteret var blevet kontaktet af en fremmed mand. Ifølge anmelderen agerede han døv og ønskede, at anmelderen skulle donere penge i forbindelse med en indsamling til “et internationalt døvecenter”. Anmelderen fandt mandens adfærd mistænkelig, fordi han bl.a. ikke havde nogen indsamlingsbøtte med sig ved henvendelsen til hende. Han fik ikke nogen penge af anmelderen, der så, at manden efterfølgende henvendte til andre i området. En patrulje blev sendt til området, men fandt ikke manden, så hans adfærd kunne blive kontrolleret nærmere for at få afklaret, om han reelt var i færd med en indsamling.

Foto: ABW

Uddrag af seneste politirapport

Kl. 00.18 modtog politiet en anmeldelse om voldsomme husspektakler på en adresse i Køge. Under anholdelsen af den mandlige part blev han pludselig livløs. Der blev iværksat førstehjælp på stedet og tilkaldt ambulance, men han afgik ved døden efterfølgende. Sagen er overdraget til DUP – Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som altid skal undersøge dødsfald, der sker, når personen er i politiets varetægt.

Foto: ABW

Uddrag af den seneste politirapport

En fotovogn fra Midt- og Vestsjællands Politi var mandag eftermiddag fra kl. 16.34 på Vordingborgvej i Køge by for at måle hastigheden for trafikanter, der kørte i sydlig retning på strækningen, hvor højst tilladte hastighed ifølge skiltningen er 60 km/t. Målingen foregik i fire timer frem til kl. 20.34. I alt 1.498 biler passerede målevognen, og 128 af disse blev fotograferet, da de kørte for hurtigt. Af disse kørte otte bilister mere end 30 procent for hurtigt, så de kan forvente også at få et klip i kørekortet ud over en bøde. Højeste målte hastighed var 97 km/t.

Foto: ABW

Uddrag af seneste politirapport

Kl. 14.37 bad kaptajnen på et fragtskib om assistance fra politiet, idet flere besætningsmedlemmer var røget i internt slagsmål ombord på skibet. Politiet fik sammen med ambulancepersonalet kontakt til tre mænd på 21, 44 og 49 år fra Østeuropa. Den 49-årig var påvirket af alkohol og var kommet i slagsmål med de to andre besætningsmedlemmer, så alle tre havde pådraget sig mindre skader. De var dog ifølge ambulancepersonalet ikke behandlingskrævende på en skadestue. Den interne konflikt på skibet blev ved kaptajnens mellemkomst løst ved, at den 49-årige blev afhentet af en shippingagent, så han kunne få sovet rusen ud, inden han formentlig ville sendt hjem efterfølgende.

Foto: ABW

Politirapporten fra 28.08.2023

Kl. 02.32 kørte en 65-årig kvinde fra Vordingborg galt på Sydmotorvejen mod nord lige efter afkørsel 34 Herfølge. Kvinden kørte i anden vognbane, hvor hun overhalede en ambulance. Kort efter overhalingen mistede den kvindelige bilist herredømmet over bilen og påkørte både midterste og yderste autoværn. Ambulancen blev ikke ramt af bilisten, men redderne stoppede og tilså den 65-årige, som var uskadt efter uheldet, men virkede fuld. Ambulanceredderen ringede 112 og tog kvindens bilnøgle præventivt, før de måtte fortsætte videre, da de havde en behandlingskrævende patient med i ambulancen.

Kort efter kom politiet frem og traf den 65-årige kvinde, som troede hun var på vej hjemad mod syd. En test med alkometeret viste væsentligt over det tilladte. Hun blev derfor sigtet, anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse. Vejdirektoratet blev orienteret om skaderne på autoværnet. Kvinden blev løsladt efter blodprøveudtagelen, hvor patruljen måtte skuffe kvinden med, at de ikke have tid til at køre hende hjem.

Foto: ABW

Uddrag af seneste politirapport

Kl. 09.05 rykkede brandvæsnet og politiet ud til en virksomhed, der tørrede grøntsager i en beholder, hvorfra der nu kom røg af ukendt årsag. Brandvæsnet og politiet fik klarlagt, at der ikke var egentlig brand i beholderen, men indholdet af fugtige grøntsager havde tilsyneladende udviklet så meget varme, at damp, der kunne forveksles med røg, var kommet ud fra beholderen. Politiet foretog på den baggrund ikke yderligere i sagen.